21 august 2006

Er der brug for de små lokalafdelinger?


Hey folks og velkommen til musikerens nye webblog. Vi har været så heldige at få muligheden for at komme med det første indlæg, til det der forhåbentligt bliver et forum hvor meninger mødes og idéer opstår. Et forum hvor intet emne er for kontroversielt og intet på forhånd uddebatteret.

Vi starter i den kontroversielle ende. Danmark er blevet mindre. Kommunerne, amter, sygehuse og politidistrikter lægges sammen, for at effektivisere. Måske er det på tide at vi tænker i de samme baner i DMF. Er det optimalt at DMF har så mange små afdelinger? Ville det enkelte medlem få en bedre service hvis man var medlem af en større afdeling med flere tilbud?
Det tror vi! Allerede i dag eksisterer der en del samarbejde imellem små afdelinger, som fx midvest-samabejdet mellem Skive, Viborg og Holstebro. Men hvorfor ikke bare lægge afdelingerne sammen? På den måde kan vi spare udgifter til administration, men frem for alt få mulighed for at lave nogle friske initiativer. Lad os samle de ildsjæle der kæmper alene i småafdelingerne og på den måde i virkeligheden skabe et seriøst alternativ til de helt store afdelinger i København og Århus. Det vil også blive muligt at målrette medlemstilbud, så man fx kan lave arrangementer for U-23 medlemmer, der ellers kun er et par stykker af i hver af de små afdelinger. På den måde ku vi også gøre DMF mere levende og relevant for musikerne i udkantsområderne.
Talent er jo ikke geografisk bestemt! Leg med tanken.

Med venlig hilsen
Benjamin Graneberg og Christian Windfeld
Medlemmer af UrU (DMF's ungdomsudvalg)

5 Kommentarer:

Phil Nice skrev...

Hvad med et ekstra led mellem de helt små græsrods-afdelinger og den overordnede organisation? På den måde bevarer man bedre kontakten til den enkelte medlem, sådan at folk ikke føler, de må kæmpe for at komme til orde i store afdelinger, der måske er baseret langt væk hjemmefra. Man kunne f.eks. lave 'regionale afdelinger' hvor lokalafdelinger stadig eksisterer (med generalforsamlingm, bestyrelse og det hele).

Man sparer nok ikke penge på den måde, men det er næppe pointen, vel? Hvis det øger chancen for, at ildsjælene mødes og veksler ideer, UDEN at menige medlemmer bliver overset og demokratiet svækket, så kan DMF være mere effektiv i mindst en af dens funktioner: at skabe kultur.

Det er værd at betale for.

30/8/06 10:43  
Tommy Jo skrev...

Ja - der er brug for de små afdelinger

Hver gang man lægger to afdelinger sammen, så forsvinder der en bestyrelse, og dermed et antal aktive DMF-medlemmer. Dermed er der færre der interesserer sig for DMF og færre der har indsigt. Så resultatet af en sammenlægning er for det enkelte medlem længere til bestyrelsen, længere til arrangementerne og længere imellem dem, der ved noget.

Det ses allerede tydeligt f.eks. på afdelingernes generalforsamlinger; jo større afdelingen er, jo mindre andel af medlemmerne kommer der.

En anden ulempe ved de store afdelinger er, at der så er større sandsynlighed for, at der er et symfniorkester i afdelingens område. Og er der det, så sætter symfonikerne sig på afdelingsbestyrelsen, som de allerede har gjort det i alle store afdelinger, og så bliver underholdningsmusikerne glemt.

Når man lægger f.eks. kommuner sammen, så er det fordi man tror man sparer administration. Men i DMF har vi jo i forvejen lagt al administration sammen i hovedforbundet, der er intet at spare.

Løsningen er samarbejde

I stedet for at nedlægge de små afdelinger, så er løsningen at de små afdelinger arbejder sammen om de ting, som er for store for en lille afdeling - og det er der allerede mange af de små afdelinger, der gør.

Hvorfor skal de små afdelinger betale til de store?

Men nu debatten handler om afdelingernes størrelse så forstår jeg ikke hvorfor de små afdelinger skal betale tilskud til de store ? Det gør de, for de store afdelinger har et afdelingskontor, der får tilskud fra hovedforbundet, det har de små ikke. Jeg kan ikke se nogen grund til at de store afdelinger, der i forvejen har mange ressourcer i form af mange medlemmer og stort lokalkontingent, også skal have tilskud.

Mange hilsner
Tommy Jo
formand for Østsjællands afdeling

30/8/06 10:45  
Phil Nice skrev...

Den model, jeg foreslår, ville fungere som en slags 'officielt' samarbejde mellem de små afdelinger (på samme måde som EU er et samarbejde mellem medlemslandende). Problemet med det nuværende samarbejde er, at det mangler demokratisk struktur (f.eks. i form af bestyrelser på tværs af lokalfdelingerne). Hver gang der opstår magtkamp, friktion eller uenighed, så er det personlighederne, der kommer i centrum, på bekostning af samarbejdet.

30/8/06 11:04  
Christian Windfeld og Benjamin Graneberg skrev...

Kære alle.

Tak for jeres kommentarer. Dejligt at se der er stemning for en konstruktiv debat!

Det er klart, at når vi diskuterer lokalafdelinger i dmf vil det være umuligt at sammenligne de enkelte afdelinger 100% ligeværdigt, da forholdende er meget varierede alt efter hvor man befinder sig.

Jeg kan blot konstaterer at i flere af de mindre afdelinger jeg kender til, består bestyrelsen af musikere, der har deres primære indtægt ved anden form for arbejde end netop musikervirksomhed. F.eks som bankmænd,læger skolelærere o.lign. Ofte er de havnet i bestyrelserne fordi der ikke var andre der stillede op og det kan være bgrænsende for hvor meget engagement de kan lægge i bestyrelsesarbejdet. De gør et hæderligt stykke arbejde, men jeg mener faktisk ikke at der kan være tale om at det enkelte medlem ville miste indflydelse hvis dets "lokale" bestyrelse blev flyttet til en anden by og blev sammensat af et bredere udvalg af musikere.
Det står jo alle frit for at møde op til generalforsamling og afgive sin stemme på den man mener der bedst kan varetage ens interesser. Desværre bliver mange idag væk fra generalforsamlingerne. Hvorfor?
Jeg tror at det enkelte medlem tværtimod ville opleve en langt bedre service, hvis man havde en pulserende bestyrelse på regionsbasis, der kunne skabe et seriøst alternativ til f.eks. København og Århus.
Hvad nu hvis der kunne åbnes et afdelingskontor i Esbjerg? Hvad nu hvis der kunne trækkes flere kurser til vestjylland eller falster?
Kunne man ikke vælge at se det som en fordel frem for en ulempe at få f.eks et symfoniorkester ind i sin afdeling? Jeg synes da det må være en gave at være bredt stilistisk repræsenteret, så man kan spille det ud overfor de lokale politikere. Et nyt kulturhus i en by er til glæde for mange forskellige typer af musikere. Fra det klassiske ensembles offentlige koncert til selskabsmusikeren der spiller til privatfester på stedet.
Jeg synes ikke at mindre afdelinger skal tvinges sammen, men nogle stder kunne det være en stor fordel.
Lad mig minde om at Thisted-afdelingen måtte lukke for ikke længe siden. De er idag lagt sammen med Skive-afdelingen. Det kunne være interessant at høre en kommentar fra de kanter. Er det blevet dårligere at være dmf-medlem på Thy? Hvordan ser i på den her diskusion?

Håber at høre fra jer! Og alle jer andre naturligvis :)

Mvh

Christian Windfeld

På vegne af Benjamin Graneberg og Christian Windfeld

5/9/06 13:25  
Anonymous skrev...

Hej Allesammen..
Har lige læst debatindlæg med stor interesse, og vil gerne kommentere hovedspørgsmålet, om de små afdelingers berettigelse lidt...

Jeg mener ikke - at sammenlægning af en lille afdeling med en anden mindre afdeling umiddelbart løser noget, bare fordi man i et område har for få musikalske aktiviteter... Musiklivet har det skidt nogle steder - andre steder går det bedre også indenfor ret små afstande på landkortet.... Alle steder er der brug for et meget aktivt arbejde fra de valgte formænd og bestyrelsesmedlemmer..

I nogle afdelinger, hvor medlemmerne er en homogen skare er det som regel ikke så svært at samle dem til aktiviter - der binder dem sammen i et fællesskab..

I en afdeling, hvor medlemmerne tæller alle former for musikere, der arbejder indefor stort set alle forekomne genrer - som både fuldtids og deltidsmusikere, er det endog meget svært... Det er også svært at være bestyrelsemedlem, for man er nødt til at ha' viden om så mange som muligt... For formanden er det et MUST. Man bør jo repræsentere dem alle...

Man får mange forskellige problemer præsenteret hen ad vejen - problemer der skal løses.. Det kan både være faglige, som personlige problemer, der opstår fordi det i dagens Danmark, er svært at være musiker - paradokset bli'r ikke mindre af at vi lever i en tid hvor "pengerigeligheden" nærmest er uendelig når man ser fjernsyn... Men når det gælder kulturelle aktiviteter, ofte begrænses til "øl" til at amatør orkester. - - Med minder det er "kendisser" der er på plakaten...

Musikere er mange steder ikke særlig værdsat - og slet ikke repræsenteret blandt de folkevalgte på Rådhusene... Derfor er det virkelig nødvendigt DMF er tilstede så mange steder som muligt over hele det Danske landkort.... Men en grund til det kan være svært at rekruttere medlemmer til en bestyrelse kan være, at den enkelte musiker har rigeligt med at få dagen, vejen og en kæmpehusleje til at være forenelige størrelser. Derfor kan der være meget lidt overskud til at deltage i dette arbejde. - Det er min erfaring.

Hilsen
Finn Luck

7/9/06 15:52  

Skriv en kommentar

<< Hjem